Tilbage til forsiden
Udskriftsvenlig side
 
Salgskonsulent - træplader
Selvstændig * God relationsopbygger * Kontaktskabende * Selvmotiverende
 
Stillingsbeskrivelse:
Efter en grundig produkttræning kombineret med sambesøg med de øvrige salgskonsulenter, får du et eget salgsområde, som du får ansvaret for.

Din primære opgave bliver at køre ud og besøge og dermed videreudvikle de gode relationer til virksomhedens eksisterende kunder, som er træforarbejdende virksomheder dvs. professionelle håndværkere, møbel- og inventarsnedkerier samt industrielle virksomheder beliggende i København og Midt og Vestsjælland.

Stillingen drejer sig i høj grad om at udbygge de eksisterende kunderelationer, du vil dog også skulle besøge nye potentielle kundeemner.

Du har en tæt dialog med dine kunder omkring løsninger og muligheder og er i den forbindelse både meget faglig kompetent og kreativ i din søgen efter den rette løsning.

I det daglige arbejder du tæt sammen med intern salg, men står selv for udarbejdelsen af dine tilbud og aftaler. Lejlighedsvis hjælper du også til med salget/ordrebehandlingen internt, hvilket typisk vil være den dag om ugen, hvor du sidder på kontoret og arbejder med de mere administrative opgaver.

Da du kommer til at kende de fleste af dine kunder meget godt, vil dine besøg hos kunden typisk ikke være aftalt på forhånd.
Du tilbydes:
En meget selvstændig stilling, hvor du helt selv planlægger din tid og dit arbejde.
Løn:
Du får en god fast løn, der modsvarer dine kvalifikationer, firmabil og pensionsordning.
Egenskaber:
Du er initiativtagende, selvstændigt arbejdende og har nemt ved at skabe kontakt til andre mennesker.

Du er selv i stand til at opstille og forfølge egne mål og er i den forbindelse ærekær med dine resultater.
Erhvervserfaring:
Du har erfaring med salg til industri og håndværksmestre i samme eller beslægtede brancher.
Uddannelser:
En håndværksmæssig uddannelse kunne være en god indgangsvinkel til stillingen uden, at dette dog er et krav.
Sprogkundskaber / EDB:
Du har kendskab til engelsk og er vant til at arbejde med IT.


Søg stillingen hos Profilpartner:
PL@profilpartner.dk


Krydsfiner-Handelen A/S     Hvidsværmervej 155     2610 Rødovre     Tlf. : 44 84 17 00     Fax: 44 84 65 33     kfh@krydsfiner.dk

CMS med søgemaskineoptimering og ehandel